Bukkekaffe

24. maj 2021 -- Tilføjet af : webmaster

Det var en stor fornøjelse at vi kunne mødes til bukkekaffe igen, efter sidste års pause.

Vi var en lidt mindre flok end normalt, 12 mand var mødt ind til et par timers hygge og snak. Som altid, tog vi en runde, hvor alle fortalte om morgenens oplevelser. Der var set mange bukke, også råer og lam, traner og diverse andre dyr. Men én havde heldet med sig, Arne Thomsen. En fin seksender, fik han skudt, som han havde haft gående helt inde ved skydestigen igennem et kort tidsrum om morgenen. Det lykkedes ham, efter mange små bevægelser, at få riflen bragt i anslag, og få sendt en god kugle i bukken, på ca 25 meters afstand. Tillykke med bukken.

Bukkekaffe 2021.jpg

I løbet af vores lille kom-sammen, havde vi besøg af en journalist fra Jydske Vestkysten. Han fik snakket med Arne, og et par andre, samt taget lidt billeder til avisen. Det blev til et par siders reportage fra Jagtgården, som blev bragt i avisen dagen efter.

Vi takker for en hyggelig morgen, og ønsker fortsat knæk og bræk med jagten på bukken.

Mvh bestyrelsen

Seneste nyheder

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/